Vaccine mod flåtbid og TBE i middelfart, vejle, kolding og fredericia

Vaccine mod flåtbid - TBE vaccine

Kontakt Trekantens Vaccinecenter, for rådgivning og vejledning

Har du spørgsmål?

Send os en besked og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Derfor bør du blive vaccineret mod TBE fra flåtbid

Trekantens Vaccinecenter, som dækker Middelfart, Vejle, Kolding og Fredericia, tilbyder vaccine mod TBE-virussen, som overføres gennem flåtbid. Trekantens Vaccinecenter er certificeret via Apovac til at udføre vaccinationer, og vaccinationerne udføres altid af faguddannet og certificeret personale.

Det kan være meget farligt at blive smittet med TBE-virus. TBE er en betændelsestilstand i hjernen forårsaget af en virus. Normalvis bliver TBE overført af flåter, når de bider dig, da virussen smitter med det samme. TBE står for “tick-borne encephalitis” – eller på dansk “flåtbåren hjernebetændelse”. Sygdommen bliver også kaldt for centraleuropæisk hjernebetændelse.

Normalvis bliver du smittet gennem bid af skovflåter, og derfor har du større risiko for at blive smittet i naturen, hvor flåterne befinder sig. Flåten overfører virussen med det samme i modsætning til Borrelia, der også smitter gennem flåtbid. 

TBE overføres med det samme

Du har lav risiko for at blive smittet med borrelia, hvis du får fjernet flåten inden for 24 timer, men ved tick-borne encephalitis får du overført virussen med det samme, når flåten bider sig fast. TBE kan dog ikke smitte fra person til person

De første symptomer i forbindelse med TBE udvikler og forløber sig over et par dage, og de er meget influenzalignende. De mest almindelige symptomer på at være smittet med TBE-virus, er altså tør hoste, ømme muskler og led samt løbende næse og smerter i hals. 

Herefter vil omtrent hver tredje udvikle høj feber, hovedpine, kramper, lammelser, bevidsthedspåvirkning og personlighedsændring. Meget få vil få varige mén. Omtrent en til to procent af de smittede med TBE vil ende med at dø. Det er derfor altid en god ide at få en TBE-vaccine, der sikrer dig mod virussen.

TBE-vaccinen beskytter i tre år

Vaccinen mod flåt-båren hjernebetændelse indeholder en dosis inaktiveret TBE-virus, hvilket betyder, at din krop får virussen, uden den er aktiveret, og dermed er du immun. Virussen i vaccinen kan derfor ikke blive aktiveret, efter du har fået den i kroppen.

Ingen er immune over for virussen, og derfor anbefaler vi en TBE-vaccination til alle voksne og børn, der regelmæssigt opholder sig i skovområder, hvor virussen er at finde. 

Vaccinen bliver givet som en serie på tre injektioner i den store skuldermuskel. Efter tre vaccinationer er du beskyttet i tre år. En revaccination giver herefter beskyttelse i yderligere fem år for alle mellem 1 til 60 år. Hvis du er ældre end 60 år, og du får en revaccination, vil du være beskyttet i yderligere tre år.